MUSIK/TEATER

Aurehøj Gymnasium er kendt for at satse særligt på musikken og kunstneriske udfoldelser. Hvert år er søgningen til de musiske studieretninger særlig stor. Derfor oprettes der flere musiske studieretninger om året med en blanding af engelsk og matematik.

Derudover er der rig mulighed for at dyrke musik i koret, orkesteret, bigband eller skolens verdensmusikorkester Keepi Lefti som frivillig aktivitet.

Aurehøj er også en del af KULT, som er et netværk mellem fire københavnske gymnasier – Aurehøj Gymnasium, Sankt Annæ Gymnasium, Nørre Gymnasium og Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Disse skoler er fælles om at have en profil på det kunstneriske og kulturelle område.

KULT er paraply for en lang række projekter på forskellige niveauer inden for fagene drama, billedkunst, musik, mediefag og dansk. I alle projekter indgår mindst to af skolerne og aktører fra det professionelt udøvende kunst- og kulturliv inden for Region Hovedstaden. Projekternes formål er derigennem at forny og udvikle fagene, der har en kunstnerisk dimension.

Læs mere om musikken og drama i menuen ovenfor.