Synopsisopskrift for 1.g. og 2.g.

Om opbygning og indhold af en synopsis

En synopsis er ikke en skriftlig opgave, men en kort fremstilling (3-5 sider) af en konkret sag (det kunne f.eks. være et bestemt partis valgkampagne).

Synopsen danner udgangspunkt for en mundtlig fremlægning.

1.) Titel og angivelse af fagkombination

2.) Problemformulering

En problemformulering er kort og fortæller præcist og afgrænset, hvad opgaven drejer sig om; hvad du søger svar på. Den kan bestå af

• et overordnet (eller flere sammenhængende) spørgsmål , rettet mod den konkrete sag
• en kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn, du ønsker at redegøre for/beskrive, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere
• en påstand, du vil argumentere for.

Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som et decideret spørgsmål, men en god problemformulering vil i reglen kunne omdannes til spørgsmål.

Synopsens punktform er ikke obligatorisk. For eksempel kan problemformulering og hovedkonklusion med fordel stå ved siden af hinanden.

3.) Præsentation af de underspørgsmål der er arbejdet med

Dette punkt kunne hedde ”præsentation og kort behandling af de underspørgsmål, der er arbejdet med.

For at kunne besvare din problemformulering stiller du en række underspørgsmål. Ved delkonklusioner forstås besvarelsen af underspørgsmål.

NB! Underspørgsmål benævnes i din elektroniske AT-håndbog: problemstillinger.

4.) Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene

Refleksioner over metode og teori behøver ikke nødvendigvis at optræde i et selvstændigt afsnit, men kan integreres i uddybelsen af underspørgsmålene.

Teori- og metodeovervejelserne kan gå enten på din egen fremgangsmåde eller på fremgangsmåden i det materiale du behandler (hvori teori/metode som oftest er implicit).

• materiale (eller empiri) er data, som indgår i eller er genstand for undersøgelsen.
• metode defineres som en systematisk måde at behandle materiale og data på.
• teori betegner hér et system af læresætninger, antagelser, begreber eller modeller.

Det vigtigste er ikke, at du kan sætte en etiket på metoder, som fx hermeneutik, men at du har et bevidst forhold til hvordan du selv og den litteratur du bruger, undersøger materialet.

5.) Delkonklusioner, på arbejdet med de enkelte underspørgsmål

6.) En sammenfattende konklusion som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse

7.) Litteraturliste

Opstilles efter de gængse regler. Litteraturlisten er med til at fortælle hvordan du har arbejdet med emnet.

8.) Perspektivering til problemstillinger fra studierapporten

Sammenhold emnet med et eller flere af de andre emner og/eller metoder din klasse har arbejdet med i almen studieforberedelse (AT).

9.) Bilag

… hvoraf det fremgår hvordan du har arbejdet med din empiri. Det er vigtigt at dine konklusioner ikke svæver i den blå luft, men at du kan argumentere for dem hvis du bliver bedt om det.

I din mundtlige fremlægning/på dit talepapir vil det være naturligt med et punkt hvor du netop kommer ind på aspekter af denne empiri.