Synopsisopgaven 2.g

Om 2.g synopsisopgave og AT–årsprøve – skoleåret 2011/12

I 2.g har du haft to AT-forløb, det seneste i uge 8.

Senest 27. marts vil dine lærere præsentere dig for sidste års eksamensopgave i AT. Den skal bruges som din AT-årsprøve i 2.g. Lærerne har også udvalgt (mindst) 3 fag du kan vælge at skrive i.

Tidsplan:

  • senest tirsdag den 27. marts: en eller flere af dine lærere præsenterer dig for opgaven.

Du vælger 2 fag, finder en sag du vil undersøge, og laver en problemformulering.

  • torsdag den 12. april kl. 8.00 afleverer du en blanket med valget af de to fag, sag og (foreløbig) problemformulering på kontoret.

Blanketten henter du her på hjemmesiden. Den skal være underskrevet af de 2 faglærere, du har valgt.

  • synopsen forberedes i løbet af de næste uger. Onsdag den 25. og torsdag den 26. april har du fri til at skrive.
  • synopsen afleveres i 2 eksemplarer på skolens kontor fredag den 27. april kl. 8.00
  • (formentlig) i slutningen af maj kommer du til mundtlig årsprøve i det emne du har lavet synopsen over

Hvad er en synopsis?

Først og fremmest: En synopsis er ikke en skriftlig opgave. Det er et udførligt oplæg til en mundtlig fremlæggelse af en sag, du har arbejdet grundigt med.

Tjek først skolens synopsisopskrift for 1. og 2.g ud. Den ligger på skolens  hjemmeside.

På hjemmesiden kan du sidenhen læse om den mundtlige prøve og talepapir (under 3.g).

Det er også godt at tale med dine lærere og kammerater om din konkrete synopsis.