Faglige tilbud
Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) er en mulighed for særligt dygtige elever der ønsker flere faglige udfordringer, end dem de har i gymnasiet..
ATU tilbyder interessante og udfordrende faglige aktiviteter over en 3-årig periode, sideløbende med den almindelige gymnasiale undervisning. Der er tale om foredrag og workshops med deltagelse af en række af landets kloge hoveder og dygtige forskere.
Programmet byder også på akademiske camps, universitets- og virksomhedsbesøg, en mentorordning på en videregående uddannelse, samt en vifte af frivillige aktiviteter.
Tilbuddene sigter mod at inspirere og udfordre elever inden for både samfunds-, human- og naturvidenskabelige fagområder.
i 2011/12 søgte 8 1.g. elever fra Aurehøj ind på ATU hvoraf 6 blev optaget.
Læs mere om ATU på deres hjemmeside.
Ung Forskerspire
Har du en forsker eller en opfinder i maven, og er du under 21 år – så meld dig til konkurrencen Unge Forskere – Senior.
Unge Forskere – Senior er oplagt for alle, der laver studieretningsprojekter eller lignende inden for det naturfaglige område. Projektet skal laves alligevel – hvorfor ikke forsøge at vinde med det?
Du kan også deltage med naturvidenskabelige projekter, spændende forsøg og nye opfindelser – eller en kombination? Du bestemmer selv. Læs alt om, hvordan du deltager samt ilmelding på www.ungeforskere.nu .

MasterClass for skolens 3g elever
De fire gymnasier i Gentofte Kommune udbyder i samarbejde otte MasterClass-forløb i efteråret 2011. Tilbuddene henvender sig til særligt dygtige, interesserede og engagerede elever i de fire gymnasiers 3.g klasser. På MasterClass undervises du af gymnasielærere og evt. også af universitetslærere. Se nærmere om den enkelte MasterClass i denne pjece.
Danske Science Gymnasier
er et netværk af almene og tekniske gymnasieskoler, som kan og vil gøre en særlig indsats for at udvikle undervisningen i matematik og naturvidenskabelige fag.
DASG (Danske Science Gymnasier) har udbudt seks udviklingsprojekter, hvoraf Aurehøj har tilmeldt sig tre:
• IT i matematikundervisningen
• Elektroniske tavler (SmartBoard) i matematik, fysik og kemi
• Moodle og JiTT (Just-in-Time Teaching)
Desuden deltager Aurehøj i et projekt med DASG og Region Hovedstaden om det nye fag, bioteknologi. I projektet indgår efteruddannelse af lærere, indkøb af nye materialer (bøger og udstyr) samt dannelse af netværk blandt de skoler, som har oprettet studieretninger med faget.
Aurehøj har oprettet studieretninger med bioteknologi på A-niveau siden 2009. Udover bioteknologi har vi udbudt (og oprettet!) studieretninger med fagene biologi, fysik og kemi på A-niveau.
Se mere om DASG
UNF ScienceCamps 2012
I sommerferien 2012 har alle gymnasieelever mulighed for at deltage i en uges program med undervisning og sociale aktiviteter på universitetet i København, Odense eller Ålborg.
De faglige udbud spænder bredet – fra Game Development over matematik/Fysik Camp til Software Development Camp. Man får mulighed for at udvikle sit eget computerspil, komme med i laboratoriet og få et indblik i naturvidenskabens forunderlige verden.
er en ny studiegruppe, hvor elever kan lave forsøg i fysik og samtidigt have det sjovt. I modsætning til den normale undervisning, skal der ikke tænkes på karakterer, fravær, relevans for pensum og afleveringer. FFF skal give eleverne mulighed for at udføre forsøg, som eleverne selv finder interessante og spændende.

Forsøgene planlægges af eleverne og læreren i fællesskab og bliver udført under en fysiklærers bevågenhed. Der er med stor fornøjelse ”tilberedt” el-pærer og cd-skiver i mikrobølgeovnen (prøv ikke at eftergøre forsøget i egen mikrobølgeovn, da denne risikerer at blive ødelagt). Der er også leget med skolens gamle vakuumkammer, hvor vand koger ved stuetemperatur, mobiltelefoner gøres tavse og balloner svulmer og svulmer, indtil de fylder hele kammeret.
På elevinitiativ blev der i skoleåret 2009/2010 bygget en model af et luftpudefartøj, og det er ambitionen at skalere modellen op, så fartøjet kunne bære en person. Et af de helt store højdepunkter var, da Asbjørn fra 2x afprøvede sin egen jetmotor i skolegården. Larmen var voldsom og tiltrak stor opmærksomhed.
Tilmelding til Fysik For Fun sker via lektieværkstedet.
Pugwash Conferences on Science and World Affairs
Nærmere information følger.



